Bøn 

Jeg vil lade det, jeg taler, gå i opfyldelse i jeres levetid, siger Herren. (Ez.12,25)

Klumme af Lotte Boas

En bøn:

Du, der et sted omme bag himlens stjerner har din tronsal.

Jeg prøver at tyde dine spor, for jeg er sikker på de også er lagt ud for mig,

og jeg kan ikke forestille mig, at nogen så stor som dig ikke også tænker stort

- endda om sådan et lille liv som mit.

Smålighed er ikke rigtig dig; jeg tror ikke på dem, der lærer,

du binder os med snærende bånd.

Dine veje ligger højt over mine veje, og jeg er en dårlig sporfinder.

Din tale kan være så stor, så mine små ører kun hører småtingene.

Så nogle gange stopper jeg op her under stjernerne:

måske - midt i al storheden kan jeg høre ord, jeg kender,

fordi de blev lagt i mine ører, allerede da jeg blev døbt.

Dengang kunne jeg jo heller ikke forstå dem.

Men her under stjernerne ved jeg godt, at det min forstand rækker til

alligevel ikke er stort nok.

Jeg må høre med min tro: At du er med mig alle dage indtil verden ende,

intet kan skille mig fra din kærlighed.

I min levetid - og i min dødstid er det dine leveord til mig.

Og når jeg sådan går her under stjernerne og leder efter dig,

finder jeg gang på gang, at du jo for længst har fundet mig.

Amen

Det er stadigvæk vinter. Man kan stadigvæk gå under stjernerne og se ud i det der kæmperstore rum, vor lille klode svæver rundt i. Det har altid mindet mig om, hvor stor Gud egentlig er. Men også andre naturoplevelser har givet mig den fornemmelse. At gå ved åen en sommeraften, mens duggen lægger sig og få fornemmelsen af, at alting er som beåndet. Det er naturoplevelser. De giver anelser om storhed. Fornemmelse af, at der er noget, der er meget større end ens eget lille liv.

Hvis man vil vide noget om Gud, må man erhverve sig viden. Det kan naturen ikke give. Det kan man få i kirken og ved at læse sin Bibel.

Men tingene virker sammen. Ligesom en bøn både er at tale til Gud og samtidig er at være lyttende over for Gud. En bøn har også et ønske om bønhørelse og om at Gud griber ind.

Og nogle gange, når man ikke får sin vilje, kan man godt komme i tvivl om, om Gud overhovedet hører efter!! Men jeg tror nu ikke, det handler om manglende lydhørhed, når Gud ikke giver én lov til at få alt efter éns egen vilje. Der er mange andre viljer på spil i verden end lige éns egen.

Gud er ikke sådan en slikautomat, hvor man putter sine bønner ind i den ene ende, og ud af den anden kommer så virkeliggørelsen af alle éns ønsker. Da jeg var konfirmand, sagde præsten: "Man kan bede til Gud alle steder! Hvis man står ved busstoppestedet
og venter, kan man bede til Gud lige der" Det har jeg nu aldrig gjort.

Det at bede til Gud har altid været noget særligt for mig. Man stiller sig foran Hans ansigt og tager både Ham og sig selv alvorligt. Men jeg ved, at andre tit bare går og småsnakker med Gud om stort og småt. Det giver Ham sikkert lidt at le ad engang imellem, og
det skal da være Ham vel undt.

Jeg ved godt, man ikke altid får sin vilje, når man beder til Gud. Men nogle gange gør man. At sige tak er også en bøn. Og på den måde kan det jo ende med, at man alligevel får  småsnakket en del med Ham.

  Aktivitetskalender  
  Se flere datoer    
 Kirkeåret 
 
Trinitatis
Trinitatis. Trinitatis er den ”grønne tid” i kirkeåret, det vil sige den tid, hvor den liturgiske farve, farven på præstens me...
Læs mere 
  Præstens side  
  Prædikener, artikler og dagens tekst
Læs mere 
  Praktiske oplysninger  
 
Dåb
Anmeldes til kirkekontoret, der henviser til den præst, der skal foretage dåben. Derefter aftales samtale med præsten.
Læs mere